sparring

Der kan være ensomt på toppen...

I den slags tilfælde kan det være godt med en neutral sparringspartner, der kan se udfordringerne med friske øjne. En der ikke er en del af magtspillet i virksomheden, men kan sige tingene uden omsvøb.

 

Det kan også være en god ide med sparring om udvikling af den personlige ledelsesstil.

Mange ledere finder ofte sig selv overraskende alene, når de skal træffe de mange beslutninger, der er en væsentlig del af lederansvaret. Nogle er del af en ledergruppe, men selv her kan det være svært at dele de svære øjeblikke, hvor tvivl og usikkerhed sætter ind.

  • Hvordan tackler jeg bedst den situation, jeg befinder mig i lige nu?
  • Har jeg det rigtige grundlag for beslutningerne?
  • Har jeg tænkt på alle perspektiverne og konsekvenserne?
  • Er der noget, jeg har overset?
  • Hvad ville andre gøre i samme situation?
  • Hvordan bliver du den bedste leder, du kan blive?
  • Hvordan bruger du bedst dine styrker?
  • Hvordan får du dækket af for det, du har svært ved?
  • Hvordan forbereder du dig til næste skridt i karrieren?

Find din naturlige lederstil med GalmstrupHviid

Sparring om organisation og processer

Forandringer i din virksomhed lykkes måske ikke helt så godt, som du på forhånd håber. Det kniber somme tider med samarbejdet mellem nogle af afdelingerne, til gengæld er de gode til at pege fingre ad hinanden. Kunderne får ikke altid den oplevelse hos jer, som du ønsker. Du har en formodning om, at I kunne blive mere effektive, uden at I behøver at løbe stærkere.

 

Kan du genkende en eller flere af disse udsagn, men har lidt svært ved at sætte fingeren præcist på, hvordan I får hul på udfordringen - så kunne det være en ide for dig at søge inspiration hos ensparringspartner, der kan se på jeres aktiviteter og processer med nye øjne.

GalmstrupHviid kan hjælpe jer med at blive den bedste udgave af jer selv. Vi ser nærmere på jeres tilrettelæggelse af arbejdet, finder ind til kernen i jeres udfordringer og hjælper jer med at optimere processer og rutiner. Vi gør det med udgangspunkt i de kompetencer, I allerede har - ikke mindst dem, I endnu ikke gør så meget brug af.

 

Vi giver medarbejderne mulighed for at bidrage med deres gode ideer. Vi afstemmer forventninger og etablerer de aftaler, der sikrer større effektivitet i jeres arbejde. Sammen skaber vi forudsætningerne for, at din virksomhed kan opnå bedre resultater.

Aflastning til ensomme kommunikatører

Er du den eneste kommunikationsfaglige medarbejder i din organisation? Så har du sandsynligvis travlt. Men uanset hvor meget du arbejder, kan du ikke overkomme alt det, du gerne ville.

 

Du når uden tvivl det, du skal. Nogle gange sikkert i sidste øjeblik. Det lever din organisation fint med. Men du vil gerne have tid til at tænke udvikling, tænke nyt, se opgavebunkerne forsvinde...bare en gang imellem.

Og så er der din egen udvikling. Den får du kun sjældent tid til at gøre noget ved. Du dyrker muligvis et eller flere netværk. Du deltager måske i et kursus i ny og næ. Men der mangler alligevel noget…

 

GalmstrupHviid kan være et par ekstra hænder for dig, når opgaverne hober sig op. Vi kan også være der til at sparre med, teste ideer af på eller på anden måde inspirere dig.

Jesper G. Jensen

Direktør og partner

tlf. +45 6126 6797

email: jg@gahv.dk

Doris Hviid

Direktør og partner

tlf. +45 3027 6797

email: dh@gahv.dk

GalmstrupHviid Aps

Agerlandsvej 24

2300 København S

tlf.: 61266797 / 30276797

mail@gahv.dk