ledelse

Den gode leder

  • kan motivere og engagere, er empatisk, er oprigtigt interesseret i andre mennesker, er tillidsskabende, karismatisk og vidende nok til at have medarbejdernes respekt, har gennemslagskraft og mod til at tage ansvar i både gode og knap så gode tider.

 

  • kan overskue komplekse sammenhænge og se de langsigtede perspektiver for sin virksomheds aktiviteter og hvad de betyder for ens eget og medarbejdernes arbejde.
  • kan formidle denne kompleksitet forståeligt til medarbejderne, så de kan relatere perspektiverne til deres egen situation, og så de accepterer præmisserne.

 

  • har mod til at agere overbevisende over for sine egne chefer, bestyrelsesmedlemmer, medierne eller de mange andre interessenter, der har indflydelse på ens handlefrihed og rammebetingelser.

Ledelse handler også om, at du finder din egen personlige stil, hvor du bringer dine styrker i spil

og forsøger at udvikle de egenskaber, der er knap så hensigtsmæssige

– eller dække dem af med kompetente medarbejdere.

 

Ved du, hvordan du bliver den bedste, du kan blive i dit lederjob?

Får du det bedste ud af din egen

og dine medarbejderes indsats?

Tag tiden til at guide, instruere, observere og rose.

Gør dine medarbejdere gode. Giv dem plads til at udfolde sig. Så øges deres motivation. De vil yde mere.

Og du vil som leder virkelig skabe resultater – gennem andre.

Tag tid til ledelse

Mange ledere har konstateret, at de bliver involveret i flere og flere opgaver og projekter, der ikke har meget med selve ledelsesrollen eller deres ledelsesniveau at gøre.

 

Mange har også oplevet, at de løber til det ene møde efter det andet i en endeløs strøm, så medarbejderne er gået hjem, når lederne kommer ud af mødelokalerne.

Så når dagen, ugen, måneden og året er omme, så var der ikke meget tid til egentlig ledelse – og det kan have store omkostninger: stress, lange arbejdsdage, flaskehalsproblemer, demotiverede medarbejdere og alt, hvad det fører med sig...

 

Er det noget, du kan genkende?

Vil du have bedre tid til ledelse?

Find den rigtige til dit hold

Det er dyrt at ansætte en ny medarbejder – og endnu dyrere, hvis du ikke får ansat den rigtige.

Har du ikke en HR funktion til at hjælpe dig, tilbyder vi vores hjælp til din næste rekruttering.

Ved at involvere os er sandsynligheden større for, at du får det optimale ud af investeringen, at din nye medarbejder passer ind i dit team og hurtigt trives i jobbet – og risikoen mindre for, at du hurtigt skal igennem hele den kostbare proces igen.

Involver dine medarbejdere

- de ved, hvor skoen trykker

Der er mange gode grunde til at involvere medarbejderne. De vil føle et større ansvar for processer og rutiner, som de selv har været med til at definere.

 

De vil sandsynligvis være mere motiverede, engagerede og bedre ambassadører for virksomheden.

 

Du vil få nye ideer og nyt syn på mange af din virksomheds funktioner. Og i sidste ende vil du få en mere velfungerende virksomhed – og bedre resultater.

Der er viden og potentiale gemt i dine medarbejdere, som du endnu ikke har fået omsat til værdi i din virksomhed.

 

Der vil måske være tilfælde, hvor medarbejderne har svært ved at se alternativer til den måde, arbejdet foregår på i dag. Men der er uden tvivl flere tilfælde, hvor medarbejderne længe har vidst, at deres arbejde burde være tilrettelagt på en mere effektiv måde. Der er bare ikke nogen, der har spurgt om deres mening.

 

Så giv dine medarbejdere en platform for at dele ud af deres viden og erfaringer. Det er jo dem, der ved, hvor skoen trykker i præcis det, de har med at gøre.

GalmstrupHviid Aps

Agerlandsvej 24

2300 København S

tlf.: 61266797 / 30276797

mail@gahv.dk