foredrag

Foredrag og workshops

Inspiration, problemløsning, nye vinkler eller en saltvandsindsprøjtning til jeres arbejde og fortsatte udvikling – GalmstrupHviid kan give jer et skub i den rigtige retning med foredrag eller workshops målrettet jeres behov inden for emnerne kommunikation, samarbejde og ledelse.

Vores erfaring med fx udviklingsforløb, workshops om ledelse og/eller samarbejde og mange års erfaring inden for kommunikation og HR kan komme din virksomhed til gode.

Det kan fx være udvikling og samarbejde i din ledergruppe. Det kan være forbedret samarbejde mellem afdelinger eller teams. Eller det kan være indspark i form af et foredrag målrettet en konkret udfordring i din virksomhed.

Eksempler på foredrag:

Omdømme og opfattelser – er du i fare?

Hvem har indflydelse på din virksomhed? Kender du dem? Der er måske flere, end du tror. Hvad kan de gøre ved jer? Kender de jer? Ved du, hvad de tænker om jer? Hvad gør du for at påvirke dine interessenters opfattelse af jer? Gør du nok? Jo bedre relationer I har til jeres interessenter, jo bedre er jeres muligheder for at få succes.

 

Få inspiration til hvordan I kan forbedre jeres omdømme og jeres muligheder for trænge igennem med jeres budskaber. Hør om hvorfor I skal lade være med at skrive pressemeddelelser, og hvorfor opfattelser styrer verden.

Bliv de bedste I kan blive

Vidste du, at der er seks fællestræk ved virksomheder og organisationer, der har succes med det, de gør? Der er nogle helt grundlæggende elementer, som de fleste succesrige virksomheder har styr på. Det er en kombination af ledelse, samarbejde og kommunikation, der afgør, om I spiller som Barcelona eller som Bøvlstrupmagle.

 

Få en inspirerende introduktion til, hvordan du kan forbedre fundamentet for succes i din virksomhed. Hør mere om, hvordan du kan tage de seks skridt. De ligger lige til højrebenet, for det er ikke raketvidenskab.

Gør forandringer til forbedringer

Alle taler om dem, og langt de færreste bryder sig reelt om dem. Modstand mod dem ligger faktisk dybt i vores dna. Så der er flere grunde til, at det er svært at få succes med forandringer.

 

Få inspiration til hvordan du undgår de fem oplagte faldgruber, hør mere om hjernens to beslutningssystemer og find ud af, hvordan du lettere får succes med forandringer.

GalmstrupHviid Aps

Agerlandsvej 24

2300 København S

tlf.: 61266797 / 30276797

mail@gahv.dk